Danmarks første science skole
Nærhedens nye fremtidsskole hedder Læringshuset og er den første skole i Danmark, hvor pædagogik og læringsmetoder er tegnet ind i arkitekturen med et fokus på fremtidens kompetencer. Væk med den støvede gamle folkeskole, hvor børn kun skal sidde stille, tie stille og lytte til læreren gennem en lang skoledag. Ind med entreprenørskab og legesyge værktøjer, der ruster børn til fremtiden. Læringshuset er lidt af et designlaboratorium; en pulserende, lille miniby midt i Nærheden.
I forbindelse med skolen kommer en ny fritidsklub, ligesom familiernes mindste børn kan afleveres i den integrerede daginstitution. Denne måde at sammenkoble daginstitution og skole på gør det ekstra trygt for børnene at vokse op i Nærheden, hvor legekammeraterne forbliver de samme hele barndommen, og hverdagens afleveringssted er i den samme lille boble. I disse år, hvor flere og flere børnefamilier søger ud af København og søger mere nærhed og trygge omgivelser til deres børn, giver skabelsen af Nærhedens bydel og Fremtidens Skole kun endnu mere mening.
Lige nu summer det på byggepladsen og snart står den kreativeskole med de mange grønne uderum, klar til at modtage de første heldige børn.